SydSiden Online (SSO)

Brøndby Support
Forum-forside

Log ind | Registrering

Bekymring for vores unge angribere (SydSiden Online)

skrevet af 1312, Hellerup, , 22.08.2026, 15:23
(redigeret af 1312, 22.08.2026, 18:57)

» 1312, der er selvfølgelig proportioner i det.
»
» Hvis det vurderes, at Ambæk kan gøre sådan en stor forskel at han kan
» føre Brøndby til et mesterskab, og potentielt et CL / EL gruppespil, så
» profitmaksimering ikke være at sælge ham nu for 75 MDKK (eller da rygtet
» om Porto levede).
»
» Omvendt, hvis det vurderes at Ambæk i best case er en ny Kvistgaarden
» efter 100 kampe målt på stats og Brøndbys placering i ligaen og evt. i
» europæisk (ved ikke lige hvor mange kampe han spillede). Så ja, så er
» der ikke værdi i at lade ham spillede 70 kampe mere for at tjene 25 MDKK
» ekstra. Så bør han skippes for 75 MDKK nu fremfor 100 MDKK om 70 kampe.
»
» Men man må da håbe, at der sidder nogle kompetencer mennesker i
» organisationen, som lever af at lave forskellige sandsynlighedsscenarier
» som har fokus på hvordan der profitoptimeres ift. spillersalg.

Altså min tilgang til salg eller ikke salg er for det første at unge meget sjældent vil være udslagsgivende. Under motto’et: unge spilleres job er at blive solgt.

Men for at omsætte det til et simpelt tal, og indeksere det, så lad os forestille os at vores hold fra indeks 0-100, hvor 0 er dansk 3. division og 100 er Real Madrid over tid.

Hvis vores samlede hold så spiller til indeks 55, men vi nu har en spiller på 19 år, som spiller til indeks 65, men vurderes at have potentiale som 24-26 årig at spille til indeks 90-93, så skal vedkommende ganske enkelt skydes af.

Fordi det vil indbringe så mange penge, at vi med dem kan hæve hele holdet fra 55 til 58. Fordi du får 2-3 spillere for de penge, der hæver holdet samlet mere end det tab salget pådrog os.

Jeg vil samtidig smide en hypotese på bordet, at hvis vi sælger Ambæk til fx Strasbourg, som om 2 år så sælger ham videre til Brighton, så kan vi lave samme, eller flere penge via videresalgsklausuler, end hvis vi venter 2 år og han med 75 kampe ryger til Brighton.

For vi kan over tid alligevel ikke holde den spiller og med 4 årige kontrakter vil værdien vi kan trække ud peak’e senest efter 2 år. Nok i snit før. Og dermed kan vi ved hurtigt salg finde en ny 18 årig, som vi bringer fra 7,5 mill til 50 mill i værdi.

Alle hold’s job er at indenfor deres segment at bringe spillere op i indeks. Pt er vores niveau så fra 54-58, men vi skal over 2-4 år kæmpe for at øge det tal til over 60. Så vi over 4-5 år selv, via den gode cirkel skifter fra segmentet udenfor EC, og kommer ind i EC segmentet af klubber.

Det gør vi bedst ved at ændre marginalt på de 10 spillere og ikke den 11., som er den spiller der sælges. En god træner kan måske flytte et hold 7-8 indeks tal bare på hans intelligens.

Fx Kjetil Knudsen vs Grev Ingolf/Cooper. Pt ser vi også det med Nørgaard vs Cooper.

I det billede er jeg faktisk ret vild med, at danske klubber for alvor ser ud til at kunne åbne en ny front, som er at købe spillere som Olivier. Talenter i udlandet, der skal være i DK 2 år, hvor vi bringer dem fra indeks 55 til 65.

Vi kan ikke holde på spillere pt, der spiller over 65. Over tid er det jo mange ting der afgør det. Nyere stadions fx. Giver flere tilskuere, giver flere penge, giver højere løn til spilleren, giver bedre resultater fordi man nu kan betale bedre over tid.

Så øger vi Ambæks værdi fra 5 mill til 75 på 9 måneder, så skal han bare afsted. Vi vil over tid tabe mere end vinde, ved at holde ham 9 måneder mere.

Men det er min tilgang. Jeg skal ikke sige, hvad virker bedst, det må man jo prøve at lave langsigtet data på. FCM holder jo spillerne længere…. Altså modsatte strategi.

FCN er nok mere i den strategi jeg beskriver her. Hurtig ind, hurtigt ud.

Synes godt om (2) Synes ikke om (0)

Hele tråden:

SydSiden Online (SSO) | Ansvarlig
580374 indlæg i 27823 tråde, 12750 registrerede brugere, 300 brugere logget ind(2 registrerede, 298 gæster)
powered by my little forum  RSS-Feed
^